psprices.com All game discounts
What's new

Survivors Of The Void

joystick Platforms
PS4 DLC
trophy Trophies
play_circle Videos
gamepad Genres Action
globe Other regions
Lowest price: 109 kr. PS+: 109 kr.
Release date: Nov. 8, 2023

Price change history

Description

Porten til tomrummet er åben! Dens fordærvende kraft har omsluttet Petrichor V og indhyllet planeten i mørke. I årtusinder har tomrummets væsner øget deres dominans ved at erobre artefakter fra vores verden. Nu forsøger de at føje dig til deres samling.

Tag dine venner med på eventyr! Det er kun nødvendigt, at én spiller ejer Survivors of the Void for at monstre, baner og genstande bliver tilgængelige for hele lobbyen. Spillere, der ikke ejer Survivors of the Void vil ikke kunne vælge de to nye overlevere eller låse permanent op for nye genstande, logbøger og andet indhold.

Overlever 1: Tag sigte med Railgunner
Udnyt dit overtag fra højden. Send dødbringende salver på tværs af banen med Railgunners førstepersons-sigte. Genlad med præcision, sigt efter svage punkter, og vend kampens gang. Railgunner er den ultimative bossdræber. I stedet for at nedlægge store horder eliminerer hun sit mål med ét skud.

Railgunners fulde potentiale slippes fri, når du mestrer hendes placering og bevægelser. Kast en chock-enhed for at få overblik eller for at vriste dig ud af en udfordrende situation. Railgunner låses straks op for ejere af Survivors of the Void.

Overlever 2: Udnyt forstyrrelserne med Void Fiend
Brug forstyrrelserne til din fordel, og udnyt kraften fra tomrummet. En fordærvet kommandosoldat kæmper for at kontrollere sine nye kræfter uden at blive flået i stykker af dem. Void Fiend er den anden nye overlever i Survivors of the Void. I takt med at forstyrrelserne overtager dig, kan du udføre kraftfulde angreb i korte perioder.

Lad dine fjender drukne i en bølge af stråler og missiler, og lær at mestre de nye bevægelsesmuligheder. Planlæg fordærvelserne nøje, udnyt tomheden, og slip Void Fiend løs. Lås op for Void Fiend ved at overleve en ny trussel i Survivors of the Void.

Brug kraftfulde tomrumsgenstande
Udsæt velkendte genstande for fordærvelse, og lås op for nye kræfter! Når du får en af de 14 tomrumsgenstande, ændres alle normale versioner af genstanden. Fordærvelserne giver kraft, men de giver også forandring. Du vil opdage, at mange genstande nu gør det modsatte af, hvad de plejede. Tomrums-ukulelens musik rammer nu enkelte fjender i stedet for grupper. Nogle genstande gør også noget helt andet!

Lås op for 5 stykker udstyr, 4 månegenstande og 17 standardgenstande i Survivors of the Void.

Tag dig i agt for skrækindjagende monstre ... og Gup
Flere af Providences væsner er løse, og de er ikke vilde med truslen mod deres verden. Den blævrende Gup er tilbage, og han har fået følgeskab af sine venner fra de fjerneste egne af Petrichor V. Pas på den orange vederstyggelighed – hvis du kommer for nær, risikerer du at blive blævret ud over en klippekant.

De mægtigste væsner kommer fra tomrummet. Din mulighed for at nå frem til tomrummet truer dem, og dét vil de forsvare sig imod. Skabninger af rå kraft og forstyrrede sind er blevet sendt ud for at fange dig. Find roden til deres styrke, og giv dem kamp til stregen – hvis du kan.

Nye baner afsløret
Ukendte områder i Petrichor V er blevet afsløret! Drag gennem nye baner, find deres hemmeligheder, og infiltrér tomrummet. Udforsk de smukke vandfald i Aphelian Sanctuary, nyd den skarpe lugt ved Sulfur Pools, og lad dig henrykke af tilfældigt skøjteløb i Siphoned Forest.
Information from the official PlayStation Store site. All Rights Reserved.